Store Bededag deler politikerne: SF vil genindføre, Moderaterne afviser

SF og Pia Olsen Dyhr har onsdag fremlagt et forslag om at genindføre Store Bededag, som blev afskaffet for at tilføre statskassen midler til blandt andet forsvaret. Forslaget møder dog modstand fra Moderaterne, hvor ordfører Mohammad Rona kalder initiativet “useriøst” og understreger, at finansieringen ikke er klarlagt.

Afskaffelsen af Store Bededag har ifølge regeringens egne beregninger indbragt omkring fire milliarder kroner årligt, svarende til cirka ni kampfly eller en halv procent af det samlede budget. Rona påpeger samtidig, at forslaget kan true planlagte skattelettelser og momsfritagelser på frugt, grønt og fødevarer, hvilket vil koste statskassen over 19 milliarder kroner.

En måling fra 2023 viser, at to ud af tre danskere var imod afskaffelsen af helligdagen. Rona mener dog ikke, at forslaget fylder meget hos befolkningen og advarer mod at “gamble” med den sikkerhedspolitiske situation ved at ændre finansieringen af staten.

Økonomisk set giver afskaffelsen af Store Bededag lønmodtagerne omkring 0,5 procent mere i løn, hvilket svarer til cirka 150 kroner ekstra om måneden efter skat for en typisk lønmodtager.

Forslaget om genindførelse af Store Bededag illustrerer tydeligt, at spørgsmålet stadig deler både politikere og vælgere, hvor regeringspartiet Moderaterne holder fast i, at idéen er upræcis og økonomisk uholdbar uden konkret finansiering.

Faktaboks

• Forslag om genindførelse: SF og Pia Olsen Dyhr
• Modstandere: Moderaterne, ordfører Mohammad Rona
• Statskassens gevinst ved afskaffelse: 4 mia. kr. årligt
• Mulige udgifter ved genindførelse/ændringer: 19+ mia. kr. (moms og skattelettelser)
• Borgermening: 2 ud af 3 danskere imod afskaffelsen (måling 2023)
• Ekstra løn for arbejdstager ved afskaffelse: ca. 0,5 % eller 150 kr./måned efter skat
• Seneste politiske debat: Onsdag 12. februar 2026
• Moderaternes holdning: Afviser genindførelse uden klar finansiering